Ekskursion til HEART

Vi var på heart, hvor vi skulle vælge et Manzoni-værk, der interesserede os.
Jeg har valgt dette værk, der hedder socle du monde. 

Det er et meget simpelt værk. Det indeholder i teorien kun en sokkel, og det ligner lidt, at der mangler et kunstværk ovenpå. Man kan dog også se, at den er vendt omvendt, da bogstaverne vender forkert. Nu kan man så tænke, hvad der egentlig er på soklen. Man kan jo se nu, at hele verdenen i teorien er på soklen, og dette er jo et meget interessant symbol. Manzoni vil med dette gerne vise, at alt i verdenen er kunst. Før i tiden tænkte man, at kunst udelukkende var pæne billeder og skulpturer, men Manzoni vil gerne vise, at alt, der kan bringe følelser og tanker frem, er kunst. Dette kunstværk arbejder med problemstillingen, hvad er kunst? Dette berør nok mest samfundet, da det jo er en fælles tankegang, der, ifølge Manzoni, skal ændres. Der er tale om relationel kunst, da man føler, at man får en relation til kunstværket, da man selv er en del af det.
Denne problemstilling, Manzoni berører, er stadig vigtig i dag. Der er stadig meget snak om, hvad er kunst egentlig, og næsten alle har forskellige holdninger. Nogle er enige med Manzoni i, at alt i verdenen er kunst, mens andre stadig holder fast i den gamle tankegang med, at kunst skal være flot. 

Attack på kunstværk

Rundt i verdenen fælder vi for meget skov for at lave veje og byer. Dette har jeg lavet et attack ved at tegne biler ind på det romantiske billede ”The Young Cowherd” af Peder Mork Monsted (1881).
Det oprindelige billede er et billede af en skov, hvor der går en vej igennem. På denne vej går en lille dreng sammen med 2 køer. Bagved drengen går 2 andre personer. Billedet er meget idylliske, og der er primært brugt lysefarve (lysegrøn og lyseblå), dog er der også noget sort i mellem. Jeg har valgt at indsætte biler i skoven, da disse symboliserer, hvordan skove bliver lavet om til veje. Dette står naturligvis i stor kontrast til det idyliske billede.
Billedet er meget statisk, og man føler ro, når man ser på det. Her vil bilerne også være en kontrast, da de skaber en form for stress.
Jeg har også valgt at tage putte biler ind foran menneskerne i baggrunden. Dette skal vise, at der ikke er tid til langsomme transportmidler som gåben i en nyteknologisk verden. Dog beholder jeg hyrden, da det skaber en fin kontrast mellem fortiden og den mulige fremtid.
Her er problemstillingen mest natur, da det jo er naturen, vi ødelægger, men det er også et attack på vores samfund og vores tankegang, hvor vi kun tænker på, at alt skal gå hurtigt i stedet for at tage tingene stille og roligt. Dermed er der et lidt tvetydigt budskab, men begge er vigtige emner at tage op til debat.

Her kan man se det originale billede, samt mit billede.

Arkitektur kreativ øvelse

Arkitektur kreativ øvelse

Vi skulle lave en øvelse, hvor vi startede med at sætte 7 punkter på et stykke papir. Herefter skulle vi lave nogle streger mellem punkterne og begynde at bygge opad med pinde, så det til sidst skulle blive til en lille bygning. Efter vi havde bygget opad, skulle vi putte papir på nogle af siderne. 

Her er nogle billeder fra øvelsen samt det færdige resultat

Herefter skulle vi lave en analyse af vores bygning

Det er en stor bygning, og den føles meget åben, da det nærmest bare er et stort rum.

Væggene består næsten alle sammen af trekanter, og bygningen er generelt formet af trekanter. Den hælder meget til den ene side, dog er der en lille væg med papir på, der hælder mod den anden side, så der ikke skabes alt for meget overvægt. Der er flere indgange, hvilket skaber meget rum og gør bygningen åben.

Bygningen føles meget kantet, da der ingen bløde rundinger er, der er kun skarpe kanter.Der er mange diagonale linjer, der godt kunne få figuren til at se lidt uoverskuelig ud, dog bliver den meget overskueliggjort af de meget trekanter og skarpe kanter, der gør bygningen meget enkel. 

På den ene side er bygningen ret uoverskuelig, da det er svært at se rummene, og hvad der hører til hvilket rum. Fra den anden side af er det dog meget nemmere, og bygningen er meget overskuelig, da man kan se indgange og rum.

Bygningen er meget tilfældig, så der er intet hierarki i den. Der er heller ingen rytme, da alt igen er meget tilfældigt. 

Moderne bygningsværker mod senmoderne bygningsværker

Moderne og senmoderne bygningsværker

Less is a bore <-> Less is more

Form follows fantasy <-> Form follows function 

Moderne 

Lagkagehuset på Christianshavn af Jannie Bendsen

Modernisme har sloganerne "Less is more" og "Form follows function". Dermed ville man i modernismen gerne fokusere på funktionen, så alt skal have en funktion. Der er ikke lige pludselig en stolpe uden funktion, som man godt kunne se i senmodernismen. 

Her har vi et eksempel på et bygningsværk fra modernismen. Man kan se, at der er vinduesbånd, da vinduerne er på lige rækker, både horisontalt og vertikalt. Det er ikke en bygning med meget kreativitet, men man har fokuseret på funktionerne. Derudover er alle værelserne (så vidt vi kan se) ens, så alle er lige. 

Senmoderne

Lou Ruvo Center af Frank Gehry

Senmodernisme har sloganerne "Less is a bore" og Form follows fantasy". Dermed var man træt af ikke kreative og kedelige bygninger, der ikke var specielle. Man ville hellere lave bygninger med mere fokus på udseendet frem for funktionen. Derfor mente man, at formen fulgte fantasien, hvor man i modernismen mente, at formen fulgte funktionen. Nu mente man altså, at fantasien i bygningen var vigtigere end funktionen.
Dette bygningsværk er et klassisk eksempel på senmodernismen. Det er ingen lige linjer, og både vinduer og vægge bøjes og drejes. Dette er meget forskelligt fra modernismen, hvor man ville have lige linjer. 

PowerPoint Arkitektur

PowerPoint Arkitektur 

Tidslinje

Tidslinje

Antikken 750 f.Kr. - 400:
Muskuløs, veltrænet, geometri, men stadig variationer, deltaljer, harmoni, krop og sjæl hører sammen

Middelalderen 400-1300/1400:
Kroppen = uren, sjæl = ren, kroppen blev ikke fremstillet livligt, ikke mange detaljer, krop + nøgenhed = kættersk

Renæssancen 1400-1600:
Genfødsel af antikken, universalmennesket (mennesket, der kan det hele), ofte statisk

Barokken 1600-1700 + dele af 1700-tallet:
Nøgenhed = ok i mytologisk sammenhæng, frodige kvinder, dynamiske billeder,

Rokoko: Stille og rolige billeder, overklassen

Romantikken:

Realisme: ca. 1840-1870 e.kr Den ønskede at gengive virkeligheden så realistisk og objektivt som muligt. Courbet erklærede, at maleriet kun måtte beskæftige sig med virkelige og eksisterende ting. De realistiske malere blev udskældt for deres dårlige manerer, deres usentimentale syn på kvindefiguren og deres lidenskab for den fysiske fremtoning

Kubisme:

1960’erne: 

Farve analyse

Farve analyse af se og hør

Dette var vores se og hør billede. Farverne på dette billede er meget varme, da der er mange røde og gule farver. Derudover virker de traditionelle kolde farver, som grøn og blå, også meget varme her, da de ligesom flyder ind i landskabet. Der er brugt alle de 6 sekundær farver, og de ligger opad hinanden, så de ligger tæt på deres komplementærfarve. Farverne er blevet malet med bløde penselstrøg, så det virker som et meget stille og varmt billede, hvilket jo passer perfekt til de mange varme farver.