Impressionistisk tegning

Impressionistisk tegning 

Impressionistisme er, når man går ud i naturen og finder et motiv, som man herefter tegner stort set til punkt og prikke. Man tegner det, man ser, og hvis man f.eks. ser et træ som blåt i stedet for den klassiske grøn, så maler man træet blåt. 

Vi fik til opgave at tage 7 billeder af det samme sted på forskellige tidspunkter af dagen, så man kunne se forskellen. Jeg lægger kun 3 af disse billeder op, da de andre ligninger de her 3 meget:

Jeg valgte at male efter nr. 1, da det havde mange forskellige farver og nuancer. 

Dette blev det færdige resultat, og jeg er selv ret glad for det. Jeg synes selv, at jeg har fanget de rigtige nuancer, og det ligner også til dels. 

Croquis

Croquis er skitsetegning

Det er en tegnestil, hvor man hurtig skitserer et emne på få minutter, ofte bruger man levende modeller. Da man har kort tid til at tegne, er man nødt til at fokusere på de vigtigste emner og ikke fokusere på små detaljer som øjne og hår. 

Man starter med at tegne konturen, altså skal man tegne formen af tingen, man skitserer. 

Herefter skal man tegne folder på tøjet.

Så skal man tegne skygger, ellers kan man "garn" rundt om. Dette er, når man tegner cirkler om personen for at skabe dybde. 

Dette er de først af mine billeder. Det første billede har et åbent kropssprog, selvom det kunne se lidt anderledes ud. Det ligner, at hun gemmer sig lidt bag sine hænder, men dog er hun ret og står med benene spredt, så hun ser stor ud. Dette har jeg valgt som mit yndlings, da jeg synes, at det er godt tegnet, og man kan nemt se, hvad det skal forestille. 

Det andet billede har lukket kropssprog, da han gemmer sig meget bag sine hænder, og hans krop virker lille. 

Dette er mit andet billede. Her har jeg brugt andre metoder. Først har jeg brugt "garn" til at skabe dybde. Denne dreng har et meget åbent kropssprog, da han står klar til at slås og ser selvsikker ud. 

Det samme gælder for kul billedet, hvor han også ser selvsikker ud. Disse billeder er meget dynamiske, da man føler, at der er bevægelse, da de er klar til at slås. 

Dette er endnu et billede med kul. Billede er ekstrem statisk, da drengen sidder meget i balance, og man føler masser af stilhed i billedet. Det er et åbent kropssprog. 

Dette billede er lavet med hvidt kridt. Det er meget statisk, da man føler balance i billedet. Han har et åbent kropssprog, da han ser meget selvsikker ud. 

Jeg synes, det er lettest at tegne med blyant, men jeg synes, det ser bedre ud med kridt/kul, hvis man kan finde ud af det. 

Landskabet i malerkunsten 

Hvilken rolle spillede landskabet i malerier før 1600-tallet?
Før 1600-tallet fungerede landskabet som en baggrund på malerier, og den blev brugt til at skabe dybde i billedet.

Hvilken opfattelse havde man af landskabet i middelalderen?
I middelalderen havde man den opfattelse af landskabet, at naturen var vild, utæmmet og fordærvet, og dette var meget modsat de religiøse værdier, som kirken gerne ville fremhæve. Da kirken bestemte næsten alt angående kunst i middelalderen, fik denne tankegang en stor indvirkning på kunstnernes skildring af naturen.

Hvad fik landskabsmaleriet til at udbrede sig?
Landskabsmaleriet begyndte at udbrede sig, da kirken begyndte at få mindre indflydelse. Specielt i Holland, hvor borgerskabet begyndte at bestille flere malerier end kirken, dette gav kunsterne mere frihed til at male det, de ville.
 

Hvad menes der med, at landskabet som motiv er revolutionerende?
Det revolutionerende ved landskabet som motiv er, at det kunne genfindes i virkeligheden, noget som man aldrig før havde set i malerier. Derudover var det også revolutionerende, at landskabet kunne være motiv i sig selv, hvilket var et stor genreskift fra de religiøse billeder.

Prøv at definere det romantiske landskabsmaleri ud fra, hvad teksten fortæller om Casper David Friedrichs ”Vandringsmanden”.
Det romantiske landskabsmaleri viser et billede af en mand, der står og kigger ned fra et bjerg.
Billedet er romantiske, da det viser, hvordan manden er splittet mellem guddommelige verden og naturens verden. Dette kan man se, da hovedet er mellem himlen o naturen.
Derudover er det indhyllet i tåge og skyer, hvilket gør det meget mystisk og farefuldt.
Man kan også se, manden reflekterer, hvilket er et kendetegn på romantikken.

Forklar hvad der menes med det følgende; ”Denne nationale tankegang kom til at præge 1800-tallets malere i de europæiske lande, ligesom romantikkens tankesæt om det reflekterende, følsomme og gudfrygtige mennesker gjorde det”(s. 21 øverst) 
Det betyder, at denne tankegang fik stor betydning for malerene i romantikken, hvor man fik en stor national kærlighed.

Casper David Friedrich og William Turner beskrives begge som værende romantiske landskabsmalere – hvordan er de det? Hvordan adskiller Friedrichs kunst sig fra Turners?
Turners billeder var mere abstrakt, og vandet og lyset smelter ofte sammen, samtidig med at vandet og lyset har en større betydning.
Begge billeder er romantiske, da de begge indeholder mystik.

Hvad stod realismens landskabsskildringer for? Og hvad var dets hovedintention?
Den stod for naturtro og en næsten naturvidenskabelig afbildning af naturen, fordi de ville malede det nøjagtigt, som det var i virkeligheden.
 

Hvad gik den nationalromantiske bølge ud på? Hvad mente kunstprofessor N.L. Højen var kunstnerens opgave?
Den gik ud på at udtrykke sin kærlighed til ens nationalitet og ens nation.
Professor N.L. Højen mente, at det var kunstnerens opgave at give udtryk for sin kærlighed og respekt for fædrelandet.

Beskriv hvordan impressionisterne revolutionerede gengivelsen af landskabet.
Impressionisterne revolutionerede gengivelsen af landskabet ved at begynde at fokusere mere på lys og farver, og de malede naturen, som de så den i det øjeblik.  

Hvordan adskilte impressionisternes måde at male på sig fra kunstnerne før dem?
De adskilte sig, da de gjorde deres malerier færdige i naturen i stedet for derhjemme.

Hvad nævnes omkring fotografiets indflydelse på kunsten i teksten?

Monet mente, at fotografiet ikke var en god ide, da det var vigtigere at vise, at det var et kunstværk.

Paul Cezanne lagde grund for en ny stilretning – hvilken? Hvad gik denne ud på?
Kubismen, hvor han prøvede at opdele landskabet gennem farveflader og komposition. Han var præget meget af en systematisk arbejdsform

Farvecirkel

I denne time lærte vi om farvecirklen. Farvecirklen har 3 primære farver, der er rød, gul og blå. Den har også 3 sekundære farver, der er grøn, orange og violet/lilla. I farveciklen kaldes de modstående farver komplementærfarver. De tre par er derfor rød/grøn, gul/violet og blå/orange. Derudover er der også varm/kold-kontrast. Dette er, fordi farverne kan være kølige eller varme. Man betegner højre side som varm og venstre side som kølig. Dermed kan man skabe en kontrast med f.eks. blå og rød.
I billeder kan der være treklang, firklang, toklang og seksklang. Det afhænger af, hvor mange af de primære farver og sekundære farver. 

Derudover skulle vi også male farvecirklen. Dette blev resultatet:

Iagttagelsestegning af skygge og lys

Iagttagelsestegning af skygge og lys

Skygge

Vi skule i denne time med en blyant tegne et objekt med fokus på skyggerne i første omgang.
Min gruppe fik et objekt, som jeg i dette indlæg vil kalde en flaske, da jeg ikke er helt sikker på, hvad det var.
Dette blev mit færdige resultat:

Vi kan se, at lyset kommer fra vores højre side. Dette skaber egenskygge på noget af flaskens top samt hele flasken anden side. Derudover kan vi også se, at der er slagskygge på bordet, som flasken står på.
Lyset er naturlig lys, da det er lyset, der kommer fra solen.

Lys

I næste time samme dag skulle vi lave samme øvelse, men her var der fuldstændig mørkt i lokalet, men vi havde et stearinlys til at oplyse vores objekt. Derudover brugte vi en form for kridt til at tegne med. Nu skulle vi specielt fokusere på lyset, som stearinlyset udsendte fremfor skyggerne.
Dette var mit færdige resultat:
 

Det billede blev ærligt talt ret ringe, og jeg har lavet mange tekniske fejl, men jeg vil stadig prøve at forklare mine tanker.
Vi kan se, at lyset kommer fra vores højre hjørne. Grunden til, at der ikke er fuld belyst der, men andre steder, er, at stearinlyset er i en lille metalholder, der laver slagskygge på bordet.
Vi kan dog se, at det kommer fra det hjørne, da siden, der vender den vej, er fuldt belyst.
Den anden side bliver slet ikke belyst. Dog bliver der lidt belyst på toppen længst væk. Dette kan jeg desværre ikke forklare, men sådan så jeg det. Derudover er der belyst næsten bag ved flasken. Dette lys skulle nok være lidt mere mod højre, da jeg tænker, at der nok ville være slagskygge fra flasken der, hvor jeg har tegnet det. 

Perspektivtegning

Perspektivtegning

Vi skulle i timen sætte os ud på gangen, og tegne gangen.
Vi skulle gøre det så perfekt så muligt, så vi skulle selvfølgelig have forsvindingspunkt og horisontlinje på vores tegning.

Min tegning endte med at se sådan her ud:

Som man kan se, så lægger min horisontlinje lidt over midten, derfor bliver billedet set med en smule frøperspektiv.
Derudover kan vi se, at mit forsvindingspunkt ligger i højre side af billedet. Det viser, at jeg sad i mod højre.
Vi kan se, at jeg har trukket streger fra forsvindingspunktet og ud til siderne f.eks. ved toppen af dørene. Dette gjorde jeg, så de ligger på en ret linje, selvom de blev mindre og mindre i takt med, at de var længere og længere væk. Dette gjorde det selvfølgelig mere realistisk.
Jeg synes selv, at det blev en fin tegning, og jeg indså, at selvom jeg er en idiot med en blyant/pensel, så kan jeg alligevel godt lave noget, som ikke er helt forfærdeligt.

Visualiserings øvelse: Statisk og dynamisk komposition

Visualiserings øvelse 

Statisk og dynamisk komposition

Vi skulle i timen lave to billeder med navnene "Ro" og "Dynamik".
"Ro" skulle være et statisk billede, mens "Dynamik" skulle være et dynamisk billede.
Dette billede er "Ro". Det er statisk, da det har ligevægt. Der er enkle geometriske figurer, og der er balance omkring centrum og derfor føler man ro. Der er horisontale linjer, og dette gør, at billedet virker meget balanceret. Billedet har derudover en lukket komposition, det er meget fokuseret på dets centrum.
Dette billede er "Dynamisk". Det har dynamisk komposition, da linjerne peger mod vidt forskellige sider, og der er ingen balance i billedet. Man føler ikke ro i billedet, men man føler derimod kraft i billedet. Billedet har også en åben komposition, da man retter opmærksomheden mod mange forskellige punkter.