Tidslinje

Tidslinje

Antikken 750 f.Kr. - 400:
Muskuløs, veltrænet, geometri, men stadig variationer, deltaljer, harmoni, krop og sjæl hører sammen

Middelalderen 400-1300/1400:
Kroppen = uren, sjæl = ren, kroppen blev ikke fremstillet livligt, ikke mange detaljer, krop + nøgenhed = kættersk

Renæssancen 1400-1600:
Genfødsel af antikken, universalmennesket (mennesket, der kan det hele), ofte statisk

Barokken 1600-1700 + dele af 1700-tallet:
Nøgenhed = ok i mytologisk sammenhæng, frodige kvinder, dynamiske billeder,

Rokoko: Stille og rolige billeder, overklassen

Romantikken:

Realisme: ca. 1840-1870 e.kr Den ønskede at gengive virkeligheden så realistisk og objektivt som muligt. Courbet erklærede, at maleriet kun måtte beskæftige sig med virkelige og eksisterende ting. De realistiske malere blev udskældt for deres dårlige manerer, deres usentimentale syn på kvindefiguren og deres lidenskab for den fysiske fremtoning

Kubisme:

1960’erne: 

Farve analyse

Farve analyse af se og hør

Dette var vores se og hør billede. Farverne på dette billede er meget varme, da der er mange røde og gule farver. Derudover virker de traditionelle kolde farver, som grøn og blå, også meget varme her, da de ligesom flyder ind i landskabet. Der er brugt alle de 6 sekundær farver, og de ligger opad hinanden, så de ligger tæt på deres komplementærfarve. Farverne er blevet malet med bløde penselstrøg, så det virker som et meget stille og varmt billede, hvilket jo passer perfekt til de mange varme farver.  

Kroppen i kunsten spørgsmål

Disse spørgsmål er lavet sammen med Rasmus Reengaard

Bartolomæus, Udsnit fra altertavle, Barcelona (ca. 1200)

I denne periode fik kirken mere kirken mere magt og da kroppen var beskidt og sjælen var ren. Det ses ved at man ikke fremstiller fritstående kroppe, men kun vægbilleder. Man syntes det var forkert at fremstille mennesker nøgne.

Venus’ fødsel, Sandro Botticelli, ca. 1480.

I renæssancen fremstillede man igen de romerske guder, som også ses på billedet her, da gudinde Venus lige er blevet genfødt, hvilket var en betegnelse for, at antikkens synspunkt er på mode igen. De blev ofte afbilledet nøgne, da krop og sjæl hænger sammen.

Laokoon, Hagesandros, Polydoros og Athenodoros (3 billedhuggere fra Rhodos), ca. 100 f.kr.

Statuen er fra Antikken og det ses ved, at personen i midten er muskuløs og han er meget detaljeret, i form af sine muskler og blodåre. Det vigtigeste er, at det er fremstillet som en nøgen statue, som var kendetegnet for Antikken, siden krop og sjæl hører sammen.

”Venus ved spejlet”, Peter Paul Rubens, 1614-1615.

Fra denne periode er kendetegnet at kvinderne er frodige. Billedet er den nøgen gudinde Venus, hvor vi kan se, at krop og sjæl hænger sammen son i Antikken og Renæssance. Jeg ville mene vi også kan tale om det universale menneske, siden det er en gudinde.

Åbykrucifikset, ukendt kunstner, ca. 1100. Nationalmuseet.

Denne figur passer godt til middelalderen, som er tiden den kommer fra, siden de i middelalderen holdte sjæl og krop adskilt. Kroppen var beskidt og sjælen var ren. Dette ses på figur da den er meget dukkeagtig, men også fordi man kan se, at der er huller i hænderne, hvilket kan symboliserer Jesus, siden de også var meget kristne i middelalderen. Vi kan også se, at vi stadig har noget fra vikingetiden, hvor man fremstillede Jesus som sejrende.

Skulptur

Skulptur 

Vi skulle i dag lave en skulptur og analysere den bagefter. Først skulle jeg lave en skitse af en dynamisk skulptur, og jeg lavede denne:

Dette forestiller en gymnast i midten af et spring.

Herefter skulle vi lave skulpturen. Først skulle vi lave skelettet af figuren

Jeg formåede af at lave dette skelet af ståltråd. Så skulle jeg putte ostevoks på skulpturen og gøre den færdig

Dette var det færdige værk, og jeg er selv godt tilfreds med det. Nu skulle jeg analysere den

Skulptur analyse

Jeg har lavet en skulptur af en gymnast. Den er lavet meget lille i forhold til et rigtigt menneske, da den er omkring 15 cm høj. Skulpturen er meget åben, da den åbner meget rum omkring den. Det er en dynamisk skulptur, da man kan føle bevægelsen i billedet, da man kan se, at han er midt i et spring eller noget lignende. Derudover er den meget åben, og den peger mod alle retninger samtidig med, at hovedet vender udad, så den virker meget åben. Der er en smule overvægt mod skulpturens venstre side, da både venstre ben og arm vender ud fra kroppen, mens kun den højre arm vender ud fra kroppen mod den anden side. Det højre ben ligger nogenlunde på midteraksen. Skulpturen rører næsten ikke underfladen, og derfor føles den let, hvilket er meget passende for en gymnast.
Skulpturen er lavet af sorte ostevoks. Overfladen er meget ujævn med mange små indhug. Den virker fedtet pga. de mange små ujævnheder, og det virker også som et blødt materiale, selvom det jo er en smule hårdt. 

Spørgsmål til Grækenland

Grækenland (750 – 330 f.kr.)

1.    Hvad skete der i Grækenland omkring år 1000 f.kr

Omkring år 1000 f.kr. blev konturerne af Grækenland dannet. Der kom folk til området fra nord og øst, og de etablerede sig i mindre samfund, der senere blev til byer. Begreber som demokrati og respekt for det enkelte individ blev skabt.

2.    Hvorfor finders der næsten ingen eksempler på græsk malerkunst?

Malerierne blev som regel malet på stuk, der er en let puds, så de kunne ikke overleve i mange år, der findes dog mange græske vaser og krukker på verdens museer.

3.    Hvad er der til gengæld mange levn af?

Der er mange levn af græske vaser og krukker, der blev dekorerede med fortællende billeder, og de kan findes på mange af verdens museer.

4.    Hvad var de første græske skulpturer lavet af?

De første græske skulpturer var lavet af træ og var bemalede og belagt med guld og elfenben. De forestillede Zeus og Athene og var fremstillet i størrelser på op til 14 meter. De blev opstillet i templernes centralrum (Cella).

5.    Hvordan kender vi til disse første græske skulpturer?

Man kender til disse skulpturer gennem skriftlige kilder og afbildninger på gamle romerske mønter.

6.    Hvordan blev grækerne inspireret til at hugge i sten?

De begyndte at handle med Egypten, og her lærte de at hugge i sten, og de er blevet meget inspireret af de egyptiske skulpturer.

7.    Hvad kaldes de første græske skulpturer og hvorfor?

De første græske skulpturer af kalksten eller marmor kaldes arkaiske, da deres form viser tilbage til den egyptiske tradition.

8.    Hvad er karakteristisk for den arkaiske skulptur (brug fakta fra bogen + linket der er vedhæftet lektionen)? Af kendetegn SKAL nævnes karakteristika ved øjne, mund, hår og positur. Der må gerne nævnes mereJ.

Håret var ofte i perlelokker.
Armene var langs siden med knyttede næver.
Ingen bevægelse.
Store mandelforede øjne.
Benene står forskudt, oftest venstre ben forrest.

9.    Hvad er kendetegnende ved den klassiske græske periode (tænk gerne tilbage på kroppen i kunstenJ)?

I denne periode fremstillede billedhuggerne naturens fænomener. Mennesket var det foretrukne motiv. Vægten lægges på det venstre ben, mens det andet ben holder kroppen i ligevægt. Hovedet drejes og hældes en smule. Stillingen blev kaldt contrapposto (se s. 100 for ekstra information).

10.Hvad hedder den bestemte stilling, som de klassiske skulpturer typisk står i?

Denne stilling kaldes contrapposto.

11. Skulpturernes placering ændrede sig i den klassiske græske periode – hvordan?

Skulpturernes placering ændrede sig fra gravpladser til offentlige rum som torve, templer, biblioteker og paladser, da de her skulle udtrykke de samfundsmæssige idealer.

12.Hvordan ændrede billedhuggerens position sig?

Billedhuggerens position i samfundet ændrede sig fra håndværker til kunstner.