Kroppen i kunsten spørgsmål

Disse spørgsmål er lavet sammen med Rasmus Reengaard

Bartolomæus, Udsnit fra altertavle, Barcelona (ca. 1200)

I denne periode fik kirken mere kirken mere magt og da kroppen var beskidt og sjælen var ren. Det ses ved at man ikke fremstiller fritstående kroppe, men kun vægbilleder. Man syntes det var forkert at fremstille mennesker nøgne.

Venus’ fødsel, Sandro Botticelli, ca. 1480.

I renæssancen fremstillede man igen de romerske guder, som også ses på billedet her, da gudinde Venus lige er blevet genfødt, hvilket var en betegnelse for, at antikkens synspunkt er på mode igen. De blev ofte afbilledet nøgne, da krop og sjæl hænger sammen.

Laokoon, Hagesandros, Polydoros og Athenodoros (3 billedhuggere fra Rhodos), ca. 100 f.kr.

Statuen er fra Antikken og det ses ved, at personen i midten er muskuløs og han er meget detaljeret, i form af sine muskler og blodåre. Det vigtigeste er, at det er fremstillet som en nøgen statue, som var kendetegnet for Antikken, siden krop og sjæl hører sammen.

”Venus ved spejlet”, Peter Paul Rubens, 1614-1615.

Fra denne periode er kendetegnet at kvinderne er frodige. Billedet er den nøgen gudinde Venus, hvor vi kan se, at krop og sjæl hænger sammen son i Antikken og Renæssance. Jeg ville mene vi også kan tale om det universale menneske, siden det er en gudinde.

Åbykrucifikset, ukendt kunstner, ca. 1100. Nationalmuseet.

Denne figur passer godt til middelalderen, som er tiden den kommer fra, siden de i middelalderen holdte sjæl og krop adskilt. Kroppen var beskidt og sjælen var ren. Dette ses på figur da den er meget dukkeagtig, men også fordi man kan se, at der er huller i hænderne, hvilket kan symboliserer Jesus, siden de også var meget kristne i middelalderen. Vi kan også se, at vi stadig har noget fra vikingetiden, hvor man fremstillede Jesus som sejrende.